Sidelayoutet består af et eller flere tomme pladsholdere til billeder og eventuelt tekstfelter og andre elementer, der vises på siden. Deres placering, størrelse og retning kan redigeres ved hjælp af rammerne.
Alle disse kommandoer kan (og bør) du også anvende, hvis billedpladsholderne allerede er fyldt med billeder eller tekst.
Du tilføjer ny billedpladsholdere med ikonerne "Nyt billede" eller "Ny tekst" på værktøjslinjen. Læs mere om dette under overskrifterne "Indsætte og redigere billeder i sidelayoutet" og "Indsætte og redigere tekst".
Klik på "Sidelayouts" i valgområdet.
Der er for det meste to valgfelter i valgmulighederne for sidelayouts.
Sidelayouts kan inddeles i kategorier for at forbedre overskueligheden og gøre det lettere at skabe en gennemgående sidelayoutstil i dit fotoprodukt.
| Kun i CEWE FOTOBOG! | |
| Du kan vælge mellem forskellige forsorterede kategorier med sidelayouts i en rulleliste. | |
| Vis alt... | Viser alle tilgængelige sidelayouts. |
| Favoritter | Via kontekstmenuen (højre museknap) kan du gemme et markeret sidelayout som favorit. Derefter kan den findes under rubrikken "Favoritter". |
| Papirkurv | Via kontekstmenuen (højre museknap) kan du lægge et markeret sidelayout i papirkurven. Senere kan du vælge, om du vil gendanne det eller slette det permanent. |
| På skrå | Sidelayouts med mindst en skrå (let drejet) billedpladsholder. Overlapper også delvist, og ligner ofte "tilfældigt henkastede" billeder. ![]() ![]() ![]() |
| Store billeder | Store billeder, kun en smule baggrund synlig på siden. For det meste med samme afstand til sidekanten og mellem billederne. ![]() ![]() ![]() |
| Løst fordelt | Billeder løst fordelt på siden, meget af sidens baggrund er synlig.![]() ![]() ![]() |
| Fuldflade | Uden margen og uden afstand mellem billederne, sidens baggrund er ikke synlig.![]() ![]() ![]() |
| Overlappende | Billeder, der flugter med hinanden og overlapper helt eller delvis.![]() ![]() ![]() |
| Mine layouts | Viser de sidelayouts, som du allerede selv har oprettet og gemt. Vises ikke, hvis du endnu ikke har gemt egne sidelayouts til dette fotobogsformat. |
| Andet | Det kan forekomme, at nogle sidelayouts endnu ikke er tilknyttet en kategori. De findes i denne kategori. |
For andre produkter, f.eks. plakater, lærreder og lykønskningskort er layoutene kategoriseret efter "Stående format" og "Liggende format".
For kalendere er sidelayoutene inddelt i kategorier efter kalendarietype og -placering.
Der findes ikke altid sidelayouts til det aktuelle antal billeder i en kategori.
Så vises denne kategori ikke i listen. Vælg da et andet antal billeder per side.
I det andet valgfelt kan du indstille, hvor mange sidelayouts du vil se billede af ad gangen i previewet.
Dobbeltklik på preview-billedet for at anvende sidelayoutet på begge de viste sider. Træk det til den ønskede side med venstre museknap, hvis det kun skal anvendes på den ene side.
Eller brug knapperne lige under layout-previewene.
|
Bemærk: |
En billedpladsholder er en layoutramme, der indsættes et billede i. Den vises i arbejdsområdet som et halvgennemsigtigt ikon, så længe der ikke er indsat et billede i den.
Man kan markere en billedpladsholder ved at klikke på den.
Flere billedpladsholdere markerer du med en valgramme, du trækker ud med musen. Denne såkaldte gummibåndsfunktion til markering virker desværre ikke, hvis de billedpladsholdere (eller tekstfelter), der skal markeres, ligger på et af dine egne billeder som baggrund, da baggrundsbilledet også bliver markeret.
Du kan markere yderligere rammer ved at klikke på dem med musen, mens du holder "Ctrl"-tasten nede. Den samme metode kan anvendes til at fjerne en ramme fra markeringen. Klik på den markerede ramme igen med "Ctrl"-tasten holdt nede for at fjerne den fra markeringen.
Skalering, drejning, placering og fjernelse fungerer også, når flere billedpladsholdere er markeret samtidig.
Når man markerer en billedpladsholder, vises en redigeringsramme omkring den, en tydelig konturlinje. Så er rammen "aktiv".
Redigeringsrammen har flere gribepunkter ved hjørnerne og midt på siderne.
Gribepunkterne bruges til at skalere rammens størrelse.
Gribepunkterne i hjørnerne skalerer billedpladsholderen regelmæssigt, så sideforholdet bliver bibeholdt.
Gribepunkterne på siderne skalerer kun billedpladsholderen i den ene retning (bredde eller højde).
Når afgrænsning ("Muligheder" ? "Editor") er aktiveret, går billedpladsholderens kanter i indgreb med de andre billedpladsholdere lodret og vandret.
Med drejegribepunkterne, som ligger lidt inden for rammen, kan man dreje rammen omkring dens centrum ved at holde museknappen nede.
Til at dreje rammen 90 grader findes værktøjerne "Drej objekt mod uret" og "Drej objekt med uret" i værktøjslinjen.
For at flytte en billedpladsholder skal du placere musemarkøren lige på redigeringsrammen, indtil den skifter form til et kryds med pilespidser, og trække den til den ønskede placering med venstre museknap holdt nede.
Med aktiverede "Intelligente hjælpelinjer" (magnetsymbolet under "Layout" i værktøjslinjen) går billedpladsholderen vandret og lodret i indgreb med de andre objekter på siden.
Du kan også bruge piletasterne på tastaturet. På den måde flytter du den markerede ramme i små skridt i den pågældende ved at trykke flere gange eller vedvarende på piletast.
Åbner dialogvinduet "Placer ramme", som giver dig millimeterpræcis kontrol over indholdets position, rotation (drejning), størrelse og zoomfaktor. Du kan have flere billedpladsholdere markeret og indstille dem til de samme værdier samtidig.
I dialogvinduet finder du de tre faneblade "Placer objekter", "Ændr rotationen" og "Ændr objektstørrelse".
Funktionen "Bibehold ..." er aktiveret som standard.
Med disse indstillingsfunktioner placerer du billeder og tekstfelter millimeterpræcist på sidens layout.
Med funktionen "Flyt ensartet" bliver det markerede objekt flyttet med de nedenfor indtastede værdier.
Hvis flere objekter er markeret samtidig, ændres objekternes afstande til hinanden ikke.
Som udgangspunkt angives sidebredden (ved lodret flytning) eller sidehøjden (ved vandret flytning) eller begge dele (ved "Flyt ensartet") for hele sidelayoutet også.
Derfor refererer sidebredden til hele dobbeltsiden i CEWE FOTOBØGER.
| De mulige indstillinger er: | ||||
| Tidligere/udgangssituation (Markér venstre objekt først): |
![]() |
|||
| "Juster overkanten langs en vandret linje" | ![]() |
"Juster venstre side langs en lodret linje" | ![]() |
|
| "Juster midtpunkt på en vandret linje" | ![]() |
"Juster midtpunkt på en lodret linje" | ![]() |
|
| "Juster underkanten langs en vandret linje" | ![]() |
"Juster højre side langs en lodret linje" | ![]() |
|
Midtpunkt, højre, venstre, overkant og underkant henviser til hver sin billedpladsholder.
Den vandrette og den lodrette linje henviser til arbejdsområdets sidelayoutareal.
I midtpunktsfunktionerne er det desuden muligt at centrere billedpladsholderen på midten af siden.
Forsigtig: Flyt ikke billederne eller teksterne så meget, at de kommer ud over redigeringsvinduets synlige område. Du kan ikke trække billedet tilbage, hvis du først har ophævet markeringen af billedet. Det fjernes automatisk fra din bestilling, når det ligger uden for arbejdsområdet.
Med funktionen "Indstil rotationen absolut" roteres objektet eller objekterne med den indtastede vinkel. Rotationen refererer til editorens arbejdsflade.
Hvis flere objekter er markeret, indstilles de alle til den samme vinkel.
Med funktionen "Indstil rotationen relativt" roteres objektet eller objekterne med den indtastede vinkel, også selvom der allerede var foretaget rotation.
I så fald bliver den nye rotation lagt til den aktuelle rotation.
Tekstfelter kan også drejes med denne kommando.
Objektets størrelse indstilles absolut for højde og bredde i centimeter, ellers skaleres objektet relativt procentvis. Det samme gør sig også gældende med tekstfelter, men uden at ændre skriftstørrelsen.
Så snart flere rammer er markeret samtidig, er kommandoen "Juster og tilpas ramme" tilgængelig i kontekstmenuen.
Den åbner yderligere kommandoer, som du kan bruge til at justere de markerede billeder mod højre, venstre, toppen eller bunden. Billedernes drejning eller størrelse kan også tilpasses.
De samme kommandoer findes også som ikoner i værktøjskassen "Layout".
Rammerne kan delvis overlappe hinanden. Derfor har du adgang til knapperne "Objekt et niveau fremad" og "Objekt et niveau tilbage" i "Layout"-værktøjskassen.
De bruges til at styre, i hvilken rækkefølge billederne ligger oven på hinanden.
Det går hurtigere med tastekombinationer. "Alt" + "+" trækker den aktive ramme fremad, "Alt" + "-" skubber den bagud.
Du fjerner et billedpladsholder fra sidelayoutet ved at markere den og derefter enten klikke på "Slet"-ikonet i værktøjslinjen eller trykke på "Del"-tasten på tastaturet.
Når man har ændret et sidelayout eller oprettet et nyt efter sine egne ønsker eller opretter et nyt, kan man gemme det, så det kan anvendes igen på andre sider.
Det gør du med kommandoen "Gem layout" på værktøjslinjen.
Som standard gemmes sidelayoutet på venstre halvdel af dobbeltsiden. Hvis du vil gemme sidelayoutet på højre side, skal du først markere en billedpladsholder på denne side.
Sidelayoutet vises derefter som miniature i valgområdet for sidelayouts og er markeret med et stjerneikon.
Åbn "Billeder og videoer" i valgområdet.
Billederne, der ligger i den valgte mappe, vises derefter som miniaturer i elementvisningen.
Navnet på den åbne mappe vises på knappen over preview-billederne. Hvis stien er for lang, kan du se den i sin helhed med tooltippet.
Hvis du ikke har åbnet den rigtige mappe, kan du klikke på denne knap og vælge den ønskede mappe.
Træk et billede med venstre museknap holdt nede fra valgområdet til billedpladsholderen i arbejdsområdet for at indsætte et billede i sidelayoutet. Det sættes ind i billedpladsholderen.
Der er to forskellige muligheder for, hvordan billedpladsholderen reagerer:
Billedet tilpasser sig billedpladsholderen. Billedpladsholderen forbliver som den er, og billedet bliver enten tilpasset i højden eller bredden, afhængigt af hvordan billedets format og rammen bedst passer sammen.
De dele af billedet, der ligger uden for rammen er ikke længere synlige, men du kan skalere billedpladsholderen i højden eller bredden og bestemme billedudsnittet inden for rammen med "Formindsk billede" / "Forstør billede".
Billedpladsholderen tilpasser sig billedet. Hele billedet er synligt, og billedpladsholderen tilpasses efter billedets længste side. Her kan du også skalere billedpladsholderen. Når du skalerer billedpladsholderen med gribepunkterne i hjørnerne, beholder den sideforholdet, og billedet skaleres automatisk med. Hvis du kun gør billedpladsholderen bredere eller højere, er billeddelene uden for billedpladsholderen ikke længere synlige.
Når billedpladsholderen forstørres, bliver billedet også skaleret. Dette er dog ikke tilfældet, når den formindskes, og du er nødt til at formindske det manuelt inden for rammen med værktøjsikonet "Formindsk billede" / "Forstør billede".
Denne reaktion for billedpladsholderen kan du indstille under mulighederne i menulinjen for alle billeder, der skal indsættes. Se kapitlet "Programindstillinger".
Alternativt kan du trække billedet eller billederne til et tomt sted på siden eller til en helt tom sode (slet de foreslåede billedpladsholdere først), og placere dem frit efter eget ønske.
Blandt indsætningsikonerne under preview-billederne finder du ikonerne "Billede som baggrund på begge sider", "Billede som baggrund til venstre", "Billede som baggrund til højre" og "Brug billedet på alle indersider".
Ved hjælp af disse værktøjer kan du sætte det markerede billede som baggrund på hele dobbeltsiden, på højre eller venstre side eller på alle dobbeltsider i din CEWE FOTOBOG.
I modsætning til de "normale" baggrunde kan du redigere egne billeder som baggrund med Fotoview.
Ved at holde museknappen nede kan du trække et billede fra en billedpladsholder til en anden. Hvis den anden ramme indeholder et billede i forvejen, bliver billederne byttet om.
Du fjerner et billede fra arbejdsområdet ved at markere det (klikke på det) og derefter klikke på "Slet"-knappen på værktøjslinjen. Alternativt kan du bare trykke på "DEL"-tasten på tastaturet.
Hvis du har brugt en skabelon eller ramme til billedet, så fjernes skabelonen/rammen først, når du forsøger at slette billedet første gang. Når du sletter anden gang, slettes billedet, og når du sletter tredje gang, slettes fotopladsholderen.
Markerede billeder kan genkendes på den fremhævede ramme omkring billedet.
Du kan markere flere billeder efter hinanden samtidig ved at trække en valgramme med musen omkring de billeder, der skal markeres. Alternativt kan du markere det første billede, der skal fjernes, og holde SHIFT-tasten på tastaturet nede, mens du klikker på det sidste billede, der skal fjernes.
Du kan markere (eller fjerne markeringen fra) flere billeder, der ikke står lige efter hinanden, ved at holde "Ctrl"-tasten nede og klikke på hvert billede med musen, uden at slippe "Ctrl"-tasten.